Boller med honning 

50 gr gær

3 dl kærnemælk

2 spsk. vindruekerneolie

1 tsk. salt

1 tsk. honning

2 spsk. pizza eller pastamel

2 spsk. havreklid

2 spsk. hørfrø

2 spsk. solsikkekerner

175 gr. grahamsmel

175 gr. hvedemel  

Varm kærnemælken op til svagt lunken - den må ikke varmes så meget, at den skiller. Hæld den over smuldret gær og rør, til gæren er opløst. Tilsæt olie, salt, honning, pizza /pasta-mel samt havreklid, hørfrø og solsikkekerner. Rør grahamsmel i dej blandingen og tilsæt hvedemel lidt ad gangen, til dejen kan æltes smidig. Sæt den lunt og tildækket til hævning ca. 40 min. Slå dejen ned og form den til to ruller som hver skæres i otte stykker. Rul dem til boller, som lægges til efterhævning ca. 20 min. på plade med bagepapir. Sigt lidt mel over bollerne og bag dem 12-15 min ved 210-220 grader midt i ovnen. Læg bollerne på bagerist til afkøling. De er velegnede til frysning.

 

 

Anbefalet af Hjørring amts biavlerforening: