Jyske Lov år 1634

af Bjørn Andersen

Paragrafferne er citeret fra »Danske Lov af 1683 i digital udgave«, se nærmere på: http://bjoerna.dk/DanskeLov/index.htm.

• Bierne har haft meget stor ernæringsmæssig og økonomisk betydning i oldtiden og i middelalderen. At det er tilfældet fremgår af at der er paragraffer om bier, biavl og løse sværme i nogle af de gamle danske landskabslove.
   
• Den, som har bier, skal selv vogte dem med hegn, så at anden mands kvæg ikke kan kaste dem ned eller ødelægge dem, men er hegnet så lavt, at en anden mands kvæg kan gå ind i bigården og ødelægge dem, kan han bebrejde sig selv det og får ingen bøde. Men bliver en mands kvæg stukket ihjel uden for en mands bigård, skal ejeren af bierne ikke bøde derfor. Men bliver det stukket ihjel i bigården, skal ejeren af bierne erstatte efter skadens stør­relse, fordi han ikke havde lovligt hegn.
   
• Hitter mand Bier i Skov, eller Mark, eller paa Kirkegaard, og ingen følger dem, da høre de hannem til; Tj saa snart som Bier flye af Ejermandens Øjesyn, da maa hand tage dem, som dem først finder, dog hannem skadisløs, som Stædet tilkommer, hvor Bierne tagis.
   
• Hvo som Bier haver, hand skal selv vogte dem med Gierde, saa at anden Mands Fæ kunde dem ej nedkaste og spilde. End er Gierdet saa lavt, at anden Mands Fæ kand gange i Gaard og spilde dem, vide sig det selv, og fange ej anden Bod.
   
• End vorder nogen Mands Fæ stunget til Døde uden for Mandens Biegaard, da bøde hand ikke derfor, der Bierne ejer.
   
• End vorder det stunget ihiel i Biegaarden, da gielde hand Skaden, der Bierne ejer, fordj hand hafde ej lovlig Lukke om sine Bier.
   
• Følger een Mands Bier anden Mands op, da skal den, som ejer de Bier, der opflye, med andre Naboer byde den anden Ejer Fællig til paa samtlig Bier; Vil hand ej det antage, og forkomme de Bier siden de andre, da tage hand Skade for Hiemgield.
   
• End flye nogen Mands Bier fra hannem, og hand følger dem af sin egen Gaard til Sæde i anden Mands Skov og Træ, da skal hand sige hannem til, som Skoven ejer, og kand hand dennem saa udfange, at hand ej fordærver hans Træ, da tage hand sine Bier. Det samme er og, om de flye paa anden Mands Huus.
   
• End siger hand, der Træet, eller Huset, ejer, at Bierne ere hans egne og fra hannem fløjne, da bør hand det lovligen at bevise.
   
• End begær hand, som Træet eller Huset ejer, at den, som vil Bierne sig tilholde, skal med Eed bekræfte, at de ere hans egne, og hand dennem fulte, da bør hand derpaa at giøre sin Eed.
   
• Vil Bonden, som Træet ejer, ej fælde sit Træ, da stande Træet, og hand være Ejermand til Bierne, der dennem ejer, og, naar Træet fældis, have baade Honning og Bierne.
   
• Tager den, der Skoven tilhører, Bierne bort, da er det Tyverj, eller Ran. Det samme er og, om anden Mand tager dem bort; Dog skal hand, der ejer Bierne, sette Merke paa Træet, indtil det vorder hugget.
   
• Føder mand vilde Dyr op, som Ulve- eller Biørne-Hvalpe, og de vorde løse, og anden Mand dræber dem, da bøder hand ikke derfor. End i Bondens Hævd maa de ikke dræbis, uden det skeer til at frelse sig selv, om de ville giøre Skade.
   
• Far mand i anden Mands Biegaard, og tager Bier og fører bort, og dræber dem, og tager Honning bort, da er det Herverk.