Biavl 1962

af Erik Petersen, Havrebjerg

NOSEMA OG PEST.
Ting, der kan virke hæmmende og forrykke balancen hos
en familie og samtidig virke sygdomsfremmende.
1.Drivfodring
2.Forkert vinterfodring
3.Kunstig pollenfodring
4.Forkert vinterleje
5.Kunstig opvarmning af bihuset.
6.Biavl på en egn, hvor der ikke ville have været
bier, hvis ikke menneske havde anbragt dem der.
7.Bifamiliens tavlebygning



1.Man sætter nemt familien i en nødssituation, de
opfatter det som et godt træk, men pollen udebliver.
Dronningen lægger flere æg, det er ikke sikkert at
ammebierne antal passer til denne øgede
yngelansætning, og særlig galt bliver det, hvis der
ikke kan skaffes protein nok, og hvornår ved vi det?

2.En bifamilie ordner sig sådan om sommeren, at foder
og pollen kommer til at sidde på de rigtige steder for
en god forårsudvikling og en sikker overvintring. Den
store pollenmængde yderst og øverst i vinterlejet og
den mindre pollenmængde og honning midt i huset.
Anbragt på denne måde og i tilstræækelig mængde har
bifamilien ingen vanskeligheder med at fylde huset med
bier næste forår, sådan at, når den dag er der, da
naturen tilbyder så meget, at huset igen kan fyldes,
da mangler den ikke bierne til at bære det ind.      
Når nu "Skabningens herre" kommer ind i billedet, da
kommer mange af disse ting til at halte. Vi holder
bier for honningens skyld, det er i orden (vi burde
måske gøre det for bestøvningens skyld her i Danmark),
men den må vi se at få taget fra dem på et for bierne
mere passende tidspunkt, end vi normalt gør. Det er jo
sådan i en bifamilie, når bierne har fyldt huset med
så meget foder, at deres eksistens er sikret, da er
der næsten så meget yngel i cellerne, at vinterklyngen
også er sikret. Eventuelle mangler ordner bierne selv.
I familier der har skiftet dronning hen på sommeren,
eller har sværmet finder der normalt altid øget
yngelansætning sted efter hovedtrækket.        I den
sidste fratagning af honning har vi en af de
allervigtigste ting i biavl. Vi kender biernes
naturlige tidspunkt og måde at foretage indvintring på
. Denne måde og tidspunkt har betinget deres
eksistens.         Lad os så være enige om at rykke
vores indvintring frem til de dage, der på  vores egn
er de sidste af hovedtrækkets. Og ingen drivfodring,
der jo bare slider på bierne og frembringer en
generation af meget tvivlsom kvalitet.        Lad
bierne selv om at opføde yngel, de har mere forstand
på det rigtige tidspunkt. Foretag fodringen så hurtig
som muligt,slid på de trækbier der er, skån den yngel
der fødes sidst og du har gjort dine bier mindst
fortræd ved at tage deres honning.         Kritik.
Bierne kan ikke få foderet placeret på den mest
hensigtsmæssige plads. Bekymmer dig ikke om det, når
tidpunktet for fodringen er rigtig, da kan du prøve at
kontrollere dine bier i november måned, alt er hvor
det skal være.

3.En forkastelig form for yngeldrivning på et for
bierne uheldigt tidspunkt. Skal vi have længelevende
bier, da må vi have dem opfødt på så godt et foder som
vel muligt. Det er ikke nok at øge yngelansætningen,
hvem har haft øget honningudbytte ved pollenfodring i
de ca. halvtreds år, det har været anvendt?

4.Et godt vinterleje er et rum i en sådan størrelse,
at bierne kan indtage den for dem mest økonomiske
ægform uden at berøre huset sider. Og så skal der over
klyngen være så meget foder, at bierne ved at forskyde
sig opad stadigvæk har foder nok helt frem til
foråret. Dernæst skal de kunne komme af med den
uundgåelige fugt, og den skal ikke ud gennem
flyvespalten, men oven ud af stadet. Lad være med at
have noget over tavlerne, der kan hæmme god
luftcirkulation, da sidder bierne tørt. Huset kan for
overvintringens skyld være isoleret eller uisoleret,
det er ganske underordnet, bare der ikke er noget over
tavlerne. Er huset godt isoleret, og der over
vinterklyngen er lukket hermetisk samt pakket med et
godt isolerende materiale, da får vi let denne
tilstand. Februar marts, bierne har fået en dag. hvor
de har kunnet holde renselsesflugt, og nu går det løs.
Bierne sidder så lunt, at de er i stand til at
foretage en yngelopfødning, der slet ikke står i
forhold til deres pollenforråd eller ammebiernes antal
og naturen byder dem måske ikke noget af betydning.
Har man indvintret sådan, møder man tit foråret med
familier, der er omtrent slidt op af den øgede
yngelansætning og viser sig ganske utrivelige. Broder
Adam i England skulle også have prøvet Phillips og
Demuths metode med at sætte fire stader sammen i en
beskyttelseskasse med en meget kraftig isolation på
alle sider, bund og tag. Men resultatet blev som
ventet meget dårligt. Familierne ville slet ikke
trives i foråret. Hvad kan verdens biavl ikke opvise
af forsøg i samme retning med samme dårlige
resultater.       Undersøges sådanne utrivelige
familier, viser de tit en stærk nosemainfektion.

5.Kunstig opvarming af bihuset. Det har været prøvet i
over tres år og da man ved dette ikke har kunnet øge
honningudbyttet, er det selvfølgelig forladt igen.
Tilstande som jeg har nævnt under pkt. 4, vil også let
opstå her.

6.Biavl på en egn, hvor der ikke ville have været
bier, hvis ikke mennesket havde anbragt dem der.
Overfører man en plante til en egn eller jord der ikke
byder den de vilkår, der er nødvendige for dens
trivsel, da må man hjælpe den. Ernæringen må bringes i
orden, klimaforholdene må eventuelt ændres, og kan
eller gør man ikke det, da vantrives den tit og mange
gange med sygdom til følge. Har en plante tre vigtige
krav for at trives, hjælper det ikke at bringe den ene
ting i orden, alle tre ting må bringes så nær til det
rigtige som vel muligt, da bliver chancen for et
harmonisk hele stor. Egn, driftsform og sygdomme står
i et vist forhold til hinanden. Har man en stor bigård
på en egn med for lidt pollen, da kan man ikke holde
nosema nede, drivfoder man, går det helt galt. Jeg har
også en mistanke til pesten.

7.Bifamiliens tavlebygning.   Det er ganske givet, at
denne tilstand har en meget stor betydning for
familiens trivsel og  sygdomsbekæmpelse. De gamle
dogmer om, at det koster så og så meget honning at få
bygget et vist antal tavler ud, holder måske nok stik,
jeg skal ikke kunne sige det. I praksis viser noget
andet sig jo. Får en familie ikke lov til at bygge,
bliver udbyttet normalt for lille, og har man et godt
træk, får man det bedste udbytte ved at lade bierne
bygge meget voks. Efter dette er det jo ganske
meningsløst ikke at få tavlematerialet hurtigt
udskiftet, så mulighederne for smitte ad denne vej
nedsættes.

Dette var tanker, der skulle ud. Rigtigt eller
urigtig, hvad jeg har skrevet her, er ikke det
vigtigste for mig, men kunne nogle af disse tanker
afføder tanker eller ideer hos andre, der har mere
forstand på det, end jeg har, og derigennem fremme
vores sygdomsbekæmpelse, da er målet med denne artikel
nået.